Lej et feriehus i Sydfrankrig

Hvorfor netop Provence

Provence beskrives ofte som Frankrigs skønneste hjørne, med alt hvad hjertet kan begære. Et område, hvor klima, natur, variation i landskabet, mad, vin, kultur og historie går op i en højere enhed.

Næsten alle tænkelige landskabsformer findes i Provence. Bjerge, plateauer, floder, dale, bakker, kyster og strande.
Der er nogle enkelte større byer og mange små, hyggelige.
Der er frodige og idylliske landskaber, men også barske og udfordrende områder.

Klimaet ved Côte d'Azur er i særklasse. Med mere end 300 solskinsdage er det mildt hele året - selv om vinteren.
I de koldeste måneder, januar- marts, ligger gennemsnits-temperaturen på 12-14°.
Da vinteren tilmed er tør, føles klimaet mildt og behageligt.

Få steder i verden er det muligt på ét sted at få så mange, forskelligartede oplevelser som i Provence.